Vi har de smukkeste omgivelser i Præstbro, hvor vi danner ramme for vores børn og unge.

Mission for Fonden Firkløveren

Firkløveren er en døgninstitution i Præstbro, beliggende i Frederikshavn kommune, med plads til otte børn i alderen 6 – 23 år (både drenge og piger). Indskrivningsalderen på vores bosted er 6-18 år, med mulighed for efterværn til det 23 år. Aktuelt har vi 2 ledige pladser som står klar til indskrivning af 2 nye unge. 

Som døgninstitution tilbyder vi en længerevarende boform til omsorgssvigtede børn og unge, der fra en tidlig alder, udvikler et pædagogisk behandlings behov. Det giver mulighed for at give den enkelte den rette pleje ud fra vedkommendes problematikker.

Vores målgruppe inkluderer: ADHD, Tilknytningsvanskeligheder og forstyrrelser, indadvendt eller udadvendt adfærd, omsorgssvigt som følge af belastende opvækstvilkår, samt komplekse og sammensatte problemstillinger.

Tryghed

Vi skaber et trygt og stabilt miljø, hvor børnene kan vokse og udvikle sig. Tryghed er et nøglebegeb sammen med tydelighed, ordentlighed respekt for individdet samt inddragelse.


Vi arbejder med en professionel tilgang kontinuerligt på at sikre, at alle er inkluderet i vores fællesskab. Dette værende sig gældende for både børn og unge, men ligeledes personalet.


God trivsel

Uddannelse

Vi sikrer, at alle børn får adgang til en uddannelse og mulighed for at realisere deres potentiale.
Vi støtter om om skole, arrangementer samt sociale aktiviteter. Vi "henter og bringer" fuldstændig som andre hjem.

Opdragelse

Vi arbejder kontinuerligt på at give vores børn og unge en bred sociologisk forståelse, dannelse og pli.

Dette for at hjælpe dem på rette vej i livet.

Helbred

Vi fokuserer på børnenes helbred og sikrer adgang til lægehjælp og sundhedsfremmende aktiviteter. Vi støtter op om den korrekte faglige støtte til sundhedsproblematikker.

Frihed

Hos os skal børn og unge føle, at de har deres frihed til at tage egne valg i livet. Vi opfordrer dem til at opsøge de muligheder, som ligger indenfor deres respektive kompetencer. Vi inddrager derfor altid vores beboere i videst muligt omfang.

Deltagelse i de daglige gøremål på Firkløveren

At skabe et hjem sammen, og dermed deltage i de daglige gøremål på vores botilbud, udgør et vigtigt fundament, som vi ønsker at give barnet eller den unge med på sin vej. Vi har derfor en professionel tilgang til ADL (Almindelig daglig levevis) opgaver, som udføres i fællesskab med vores børn og unge.

Det gør vi blandt andet ved at tale med den unge om vigtigheden og nødvendigheden af at have forpligtelser, rutiner og vaner, men først når vedkommende viser parathed og modenhed til det. Dette er en del af forberedelsen til voksenlivets forpligtelser og krav i forhold til at have familie, hjem og beskæftigelse.

Det er også vigtigt for os at have et fokus på sundhed, udeliv og sport. Vi er et opholdssted med aktiviteter af forskellig karakter, og derfor kan barnet eller den unge deltage i fritidsaktiviteter som for eksempel motionscenter, svømning, boldspil og gokart. Vi er også et opholdssted med værksted, så der er mulighed for at udfolde sig kreativt. Vi har skønne og sikre udenomsarealer samt en indendørs multiarena med badminton, basketball, cykler og ATV.

Firkløverens menneskesyn og målsætninger

Firkløveren ledes til dagligt af ildsjælen Laila Andersen.​

Hun har mange års erfaring indenfor det socialpædagogiske område, hvilket har resulteret i en bred faglig indsigt, der danner grundlag for den pædagogiske praksis på opholdsstedet Firkløveren.​

​Hun omgives af en homogen fasttømret personalegruppe, der brænder for arbejdet omkring børn og unge med særlige behov.

Værdigrundlaget på vores bosted bygger på medmenneskelighed og respekt for barnet eller den unge. Vi arbejder ud fra den overbevisning, at alle har ressourcer og potentiale for udvikling og læring.

I vores pædagogiske praksis bygger fundamentet på følgende værdier:

  • ​​At give den enkelte de optimale muligheder og at de unge har en oplevelse af at være noget særligt. Dette mener vi gøres konkret ved en kontinuerlig, anerkendelse af og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og følelser.
  • ​​At der er størst mulig medbestemmelse og selvbestemmelse set i forhold til den enkeltes kompetencer således, at barnet/den unge og relevante personer omkring dem med-inddrages i beslutninger, hændelser og fremtidige tiltag.
  • ​​At der fokuseres på de unges ressourcer og udviklings potentialer frem for begrænsninger, således at den enkelte oplever, at blive anerkendt på det de kan og det der lykkedes.​
  • At kontakten til den unges allerede etablerede netværk/familie vedligeholdes og styrkes. Forældrene er den absolutte vigtigste og mest centrale relation og vi vægter derfor særligt forældre samarbejde og anerkendelse af forældre højt.
  • ​At der er et højt etisk niveau som ligeledes vil blive gjort til genstand for såvel retssikkerhed, ligeværdighed og respekt for den enkeltes baggrund og livs historie.
  • ​At det pædagogiske personale fremstår som autentiske, loyale og troværdige voksne, at der er sammenhæng mellem hvad man siger og gør.
  • ​At den daglige praksis funderes i personalets evne til, at indgå i konstruktivt og nærværende kontakt til barnet/ den unge. Den pædagogiske relation til den enkelte baseres på et menneskeligt og fagligt nærvær, hvor pædagogen er fysisk og psykisk tilstede og udviser engagement og interesse.
  • ​At der er fokus på sport, sundhed og udeliv. Dette gøres bl.a. ved aktiv deltagelse i fritidstilbud indenfor egne rammer og i nærtliggende lokal samfund. Udgangspunktet vil være aktiviteter som svømning, gokart, boldspil, motionscenter og kreativt værksted.